Derfor kan facaden på dit hus med tiden komme til at se både nedslidt og porøs ud, og så er det tid til en facaderenovering. Her er en netpudsning i langt de fleste tilfælde et oplagt valg, og hos Murerfirmaet Jysk Facaderenovering hjælper vi dig gerne med at sikre et professionelt resultat, der kan holde i de næste mange år. Vi arbejder oftest i områderne Silkeborg, Herning, Århus og omegn.
Kan jeg få netpuds på mit hus?
Netpudsning er en forholdsvis ny metode til facaderenovering, og på kort tid er den blevet et populært valg – særligt når det kommer til meget nedslidte og porøse facader. Selvom netpuds kan påføres på alle typer facader, så er det dog ikke altid, at det er den bedste løsning.
Det er især murværk, der er meget porøst, eller som er meget ødelagt af for eksempel sætningsskader eller frostsprængninger, der kan have stor glæde af facadepuds.
Det er med andre ord et oplagt valg, når din facade trænger til en omfattende renovering. Ellers kan en vandskuring af huset i mange tilfælde være et godt alternativ til netpudsning.